Otto Brunhøj Jensen 80 år 29/12-2023

 
Den 29. december fyldte Otto Brunhøj Jensen 80 år. Otto har været medlem af Korthaarklubben lige siden han startede opdræt af korthåret hønsehund for næsten 60 år siden under navnet Kennel Lystlunds. Efterhånden er Otto nok den der klubben, der har oplevet mest med korthåren. Både som markprøvedommer i Danmark og avlsdommer i Tyskland og hundefører. Dette også både i Danmark og Tyskland. Senest har du i en alder af 79 ført din tæve Lystlunds Komma på Kleemannsprøven med succes. Samtidig blev din hanhund Lyslunds Magnus 2. vinder på udstillingen dernede. Dette var med en anden fører.

Også som prøveleder på markprøver, både i Danmark og i Tyskland, har du bidraget. I mange år var vand- og slæbprøven i det sønderjyske lagt i dine hænder

Også i bestyrelsen for Korthaarklubben har du taget din tørn. Det blev til 4 år, hvorefter det private rykkede i dig. Ordet gæstfrihed er lig med Otto. Altid, når man har brug for hjælp står døren åben. Så udover selv at føre hund har Otto altid været særdeles hjælpsom overfor andre hundeførere, hvis man manglede hjælp til et eller andet. Dette være sig anmeldelser på tyske prøver eller hvis du manglede hjælp til at komme for harer eller andet. Ligeledes har han ledsaget mange på prøver i Tyskland. Ovenfor har jeg nævnt et par af hans nuværende avlshunde. Hvis jeg skulle nævne alle hunde der er avlet i Kennel Lystlund ville det blive en alt for lang liste, i det der efterhånden næsten er faldet hundrede kuld med navnet Lystlunds. Som jeg ser det, så er der tre der skiller sig ud. Den første er Champion Yack. Han er tillagt på Lystlunds Ulla. Hun var på det tidspunkt solgt til en anden. Han blev brugt utrolig meget i avlen. Hvor meget fortaber sig, da jeg ikke har kunnet finde noget om det. Der udover opdrættede du Lystlunds Rebel. Den opnåede at blive Danmarksmester, og den sidste jeg vil nævne er Lystlunds Bas, der også blev brugt meget i avlen.

I dag er du flyttet syd for grænsen, men det har ikke ændret ved dit engagement i og omkring den Korthårede hønsehund. Vi håber alle at du kan vedblive at bidrage til avl og debat om racen. Hjertelig tillykke med 80 års fødselsdagen

På klubbens vegne
Uffe Søndergård

 

Siden opdateret: 08-01-2024 09:25