Forslag til generalforsamlingen 2010

Forslag til Generalforsamlingen 2010 fremsendt af Leif A. Jensen, Hjelmsøvej 22, 4100 Ringsted.

 

Regler for Korthaarklubbens mesterskabsprøve i apportering.

Formål og afvikling

Formålet med prøven er at styrke arbejdet efter skuddet, så den korthårede hønsehund udover at være præcis i sin stand for levende vildt, også bliver en sikker apportør og således forbliver en effektiv jagthund, der er velegnet til dansk jagt.

 

Mesterskabsprøven og de foranliggende VSA (vand-slæb-apportering) prøver skal virke inspirerende for hundeførerne i deres træning med apport disciplinerne.

Prøven afvikles på praktisk jagt(klapjagt) hvor der skydes eksempelvis ænder og eller fasaner, de udtagne hunde virker som apportører dagen igennem.

Prøven skal afvikles så den er et eksempel i korrekt jagtetik.

 

Bedømmelsesgrundlag

Der lægges vægt på, at hunden fatter vildtet med et godt fast greb og først slipper det når føreren har fat i det. Grebskifte, hvor hunden slipper vildtet, trækker fra. Hunden må dog godt forbedre grebet, uden at vildtet slippes.

 

En hund der ødelægger vildt ved apportering eller er vildtæder, udgår øjeblikkelig.

 

Der lægges stor vægt på, at en hund er hurtig over et anskudt stykke vildt og apportere det. En hund der er effektiv til at følge fod op efter anskudt vildt og bringer det hjem, placeres før den der kun apporterer dødskudt vildt.

 

Hvis forfølgelse af hårvildt eller jagten efter levende vildt virker forsinkende på hundens apporteringsarbejde, er det en fejl.

 

Der lægges vægt på robusthed og vandpassion. Det vil sige, at en hund ikke må vægre sig ved at gå i krat, siv, vand og lignende forhindringer i udførelsen af sit arbejde.

 

Der skal være ro på post og hund og fører skal være 100 % koncentreret om opgaven. Det er en alvorlig fejl, når en hund piber højt eller galper på post. Hunden skal sidde fri ved fod ved siden af føreren.

 

Såfremt en hund preller overflyvende vildt eller knaldapporterer, er det en fejl, som kan betyde, at hunden herefter udgår af prøven.

 

Hvis en hund sættes på en apporteringsopgave efter en skudt fugl, som man ikke præcist ved, hvor er faldet og hunden ikke finder fuglen, må dommeren skønne, hvorvidt det skal lægges hunden til last. Hvis en anden hund herefter sættes på opgaven og apporterer denne fugl, så gives der sidstnævnte et plus, mens den første får et minus, som kan betyde, at hunden må udgå afhængig af, hvor tæt konkurrencen er mellem de deltagende hunde.

 

Ved bedømmelsen tæller udover selve hundens arbejde også samarbejde mellem hund og fører.

 

Prøvedeltagere

På prøven kan deltage maksimalt 12 korthår som apportører, der alle har deltaget og bestået en VSA prøve arrangeret af en Aktivgruppe med 30 point. Bestyrelsen og prøvelederen udtager de 12 korthår efter de retningslinjer, der står nævnt under prøvelederens ansvarsområde.

 

Hver ekvipage (hund og fører) tildeles et nummer ved lodtrækning samt en farve. Føreren bærer nummeret synligt på ryggen, ligesom farvesløjfen sættes synligt i hundens halsbånd.

 

Føreren skal have gyldigt jagttegn og være medlem af Korthaarklubben.

 

Der indskærpes, at korrekt jagtetik skal efterleves til punkt og prikke af prøvedeltagerne. Overtrædelse af almindelige gængse regler i praktisk jagt vil trække fra i bedømmelsen. Grove overtrædelser medfører bortvisning fra prøven.

 

Påklædning skal være robust jagtbeklædning inkl. regntøj, ligesom man medbringer en kniv for at kunne give fangst.

 

Hver apportør passer én til tre skytter. Apportøren står bagved den skytte, dommeren har anvist ham, med sin hund fri ved fod. Man må ikke genere skyttens koncentration. Apportøren må normalt ikke stille sig mellem to skytter eller noget bagved skyttekæden, da det dels er farligt, og dels begrænser han derved skyttens skudfelt unødvendigt.

 

Når såten blæses af, afgiver skytterne en melding til apportørerne om antal dødskudte og evt. anskudte stykker vildt, ligesom de udpeger stedet, hvor vildtet efter skyttens mening ligger.

 

Apporteringen skal foregå så hurtigt som muligt, hvorfor stående aflevering er tilladt. Dirigering skal foregå uden høje tilråb og unødvendig fløjten. Anskudt vildt skal apporteres straks. Dødskudt vildt kan evt. vente til såten er færdig. Hvis der ikke må apporteres under såtens afvikling gives der besked.

 

De hunde og fører der udgår i løbet af dagen, kan evt. indgå i drivkæden resten af dagen.

Som ved alle prøver gælder, at nogle kan være uheldige og nogle heldige afhængigt af hvilke opgaver, man kommer ud for på jagten. Derfor forventes det, at alle prøvedeltagere viser den rette sportsånd til at godtage de hændelser og afgørelser, man kommer ud for på sådan en dag.

 

Prøveleder

Prøvelederen er prøvens øverste myndighed hvad angår prøvedeltagerne. Det er hans ansvar, at prøven afvikles efter de af Korthaarklubbens bestyrelse opstillede regler.

 

Prøven afvikles på en jagt, hvor der skydes tilstrækkeligt med vildt til at hundens evner som apportør kan blive grundigt afprøvede.

 

Adgang til prøven har alle korthår, der i indeværende år har bestået en VSA prøve med 30 point, arrangeret af en Aktivgruppe. I mesterskabsprøven kan max. deltage 12 korthår. Har mere end 12 bestået, fordeles de 12 pladser således med seks fra Jylland, én fra Fyn, fire fra Sjælland og én fra Bornholm.

 

Derefter afgøres det ved en eller anden form for matchning/lodtrækning i de enkelte landsdele hvorledes pladserne skal fordeles.

 

Disse udtagne hunde skal efter indbydelse tilmelde sig til prøvelederen. (DJU anmeldelsesblanket)

 

Er der efter tilmeldingsfristens udløb tilmeldt mindre end 12 korthår, kan korthår, der tidligere har bestået VSA prøven med 30 point få starttilladelse.

 

Disse hunde indbydes i følgende rækkefølge:

 

A)     Placerede korthår fra sidste års mesterskabsprøve

B)     Herefter korthår, der har bestået i årene før med højeste årstal øverst. Står flere hunde lige skal dem der har opnået højest point først, derefter lodtrækning

 

Dommer

Dommeren/dommerne, der inviteres af prøvelederen efter samråd med bestyrelsen, tildeles efter lodtrækning et hold hunde, som han / de skal bedømme i en indledende runde. Hver dommer dømmer sit hold i de første såter i lodtrækningsrækkefølge, dvs. han står ved siden at det pågældende nummer, men prøver også at bedømme sit hold apportører, så vidt det er muligt. Når såten er færdig, kan dommeren sætte flere hunde på en given apporteringsopgave.

 

Når den indledende runde er afviklet, gives der f.eks. i forbindelse med frokosten en kort orientering om de enkelte hundes standpunkt. Dommeren kan orientere den enkelte hundefører om dette standpunkt efter hver såt.

 

Dommerne konferer herefter indbyrdes og beslutter hvilke hunde der skal fortsætte. Frasorteringen fortsætter i de næste såter, således at man til sidst har det antal, der skal placeres plus én til to reserver. Inden de sidste såter bør hundene være rangeret således, at dommerne i de sidste såter kan lade hundene arbejde ved siden af hinanden jvf. omtalte rangorden, for at dommerne kan sammenligne to ligeværdige modstandere og derefter placere dem endeligt efter jagten.

 

Det anbefales derfor at ordførende dommer i samarbejde med de øvrige dommere efter 2. eller 3. såt sorterer og rangerer hundene, og sikre sig, at den fortsatte bedømmelse af ekvipagerne koncentrerer sig om de hunde der fortsat indgår i prøven. Her kan det anbefales at de fortsættende hunde omplaceres og dermed udgør nye hold og følges af en ’reduceret’ dommerstab.

 

Hundeførerne har ikke krav på under prøven at få oplyst, at de er udgået af bedømmelsen. Dommeren bør i den endelige kritik bekendtgøre efter hvilken såt, vedkommende udgik, så hundeføreren ved, hvilke præstationer der er med og hvilke der er uden for bedømmelsen.

 

Det anbefales at hunde, som er udgået pga. knaldapport o.l., skal holdes koblet, således at de ikke forstyrrer arbejdet for de tilbageværende hunde.

 

Dommerne har lov til at udspørge skytterne, hvis de vil kontrollere en bestemt begivenhed el. lign. Dommerne må dog ikke basere sin bedømmelse udelukkende på disse vidneudsagn, som kan være præget af manglende objektivitet.

 

Udover at bedømme de deltagende hunde er det dommernes opgave at fordele apportørerne i skyttekæden samt sørge for, at der apporteres efter en såt, hvis der mangler skudt vildt.

 

Antal hunde, der skal placeres, afgøres af antal startende hunde:

 

Mindst fire deltagere giver to placeringer (1. og 2. vinder)

Mindst seks deltagere giver tre placeringer (1., 2. og 3. vinder)

Mindst ti deltagere giver fire placeringer (1., 2. 3. og 4. vinder)

 

Dommerne skriver et kort referat af sit holds hunde. Hvis hundene efter den indledende runde bedømmes af forskellige dommere, noterer den dommer, der ved lodtrækning fik tildelt hunden, den anden dommers oplysninger op og lader det indgå i referatet.

Ordførende dommer får udarbejdet kritikker til gennemsyn, således at det sikres, at de samlede kritikker er entydige i deres beskrivelser i forhold til bedømmelsesgrundlaget.

 

Udover referaterne at hundenes præstationer skal ordførende dommer udfærdige en skriftlig begrundelse for den endelige placering af hundene.

 

 

Siden opdateret: 20-02-2010 17:13