Kære aktivgruppe medlem en lille hilsen fra bestyrelsen sendes hermed til dig.

Endnu et år er gået og nu er det tid til at planlægge den nye sæson både for dig og din hund, men ikke mindst din familie. Det er jo vigtigt, at familien er med på at der er nogle datoer, hvor man gerne vil tage af sted med hunden og hundevennerne.

Vi i bestyrelsen vil hermed ønske din familie og dig en glædelig jul samt et godt nytår.

 På vegne af aktivgruppen Århus Amt & omegn.

 Flemming Gosvig

 

Aktivgruppen Århus Amt & Omegn.
Ja så er endnu et år gået og der er en del hunde fra aktivgruppe Århus amt & omegn der har markeret sig.
I vinder klassen har følgende deltaget:
John Okholm med Bento blev 2.vinder  i Grindsted og det blev de også på KHK i Assens på hold B. Desuden deltog de ved DM, men her blev de ikke placeret.
Ole Jacobsen med Spidi blev 3. vinder KHK i Assens på hold A. Endvidere blev Ole Rytter og Bakkehældets Bine blev 6. vinder i Grindsted.
Et stort tillykke skal lyde herfra aktivgruppen Århus amt & omegn med de flotte resultater.
 
Som ovenstående beviser ja så kan det godt betale sig at træne både lydighed, mark osv.
 
Endvidere har følgende efter træning til vand slæb og apportering bestået:
Arne Joel og Tempo
Erik Nielsen og Henriksen Lee (Nelly)
Ole Jakobsen og Spidi
Og mange flere……
 
Agerhønsedagen på Høgholm.
 
Vi havde en rigtig god dag og flere af dem der var med, skulle deltage i vinderklassen forskellige steder i landet. Det var Ole Jakobsen med Spidi,
Arne Joel med Tempo, Ole Rytter med Bakkehældets Bine og Erik Nielsen med Henriksen Lee (Nelly). Vi fik alle noget godt ud af denne dag.
Vi håber at vi kan gentage succes igen til næste år og at der er flere der vil deltage.
 
Generalforsamlingen den 21.01.04 kl. 19.00 i Stilling Jagtforenings klubhus.
 
Husk at sætte kryds i kalenderen, således at du kan påvirke hvad vi skal lave/træne i det nye år.
 
 Flemming Gosvig trækker sig så der skal en ny ind og lave et bette stykke arbejde.
 
Marktræning:
Der vil være marktræning på følgende datoer: 21.02.04 28.02.04 og 06.03.04
   
Apporteringstræning:
Vi starter træningen den 01.04.04 og træner hver torsdag frem til og med den 29.04.04
 
Schweisstræning:
Schweisstræningen vil blive annonceret i jagthunden på et senere tidspunkt, ellers kontakt en fra bestyrelsen i aktivgruppen.
 
Ræveslæb:
Rævetræningen vil blive annonceret i jagthunden på et senere tidspunkt, ellers kontakt en fra bestyrelsen i aktivgruppen.
 
Familiedagen afholdes den 12.06.04
 
Der afholdes igen familiedag i Stilling ved klubhuset. Vi starter op kl. 09.00 med kaffe – the – rundstykker og en bette en til halsen.
Program kommer senere i Jagthunden og på hjemmesiden.
 
Agerhønsedagen.
Hvis vi kan få jord til at gå på så afholdes der igen en skøn dag med hund – jagtgevær og godt kammeratskab.