.
Aktivgruppen Aarhus og omegn > Område 3 - Silkeborg og syd for A15 > 2011 Schweisstræning

2011 Schweisstræning

Årsagen og grunden til at vi aktivgruppen Århus område 3 blev enige om at starte schweiss

Vi – Christian og undertegnede er af formanden for korthaarklubben blevet bedt om at skrive lidt om vores arbejde med schweisstræning og efterfølgende schweissprøve.

Vi har forud for opstart og træning talt en del om, at der ikke var den store interesse hos medlemmerne af korthårsklubben for arbejdet på blodsporet. Der er ikke mange 20 timers 400 m og opad. Ej heller er der mange korthårede hønsehunde tilbage i registret. Da 4 nye korthårsejere så synes at det var en god ide at prøve at starte træning op, besluttede vi, at den ide skulle afprøves. Vi fik søgt statsskovdistriktet om areal til træning, og vi havde egentlig ikke problemer, og da slet ikke med den lokale skovrider. Vi bestemte, at der skulle være så meget praktik som muligt og ikke for megen teori. Sidstnævnte fik vi dækket på bedste måde af autoriseret schweisshundefører Jørgen Olsen fra Silkeborg. Praktikken blev udført 5 lørdage. I øvrigt havde vi bestemt at følgende skulle
være i fokus og skulle ”angribes” i denne orden:

Hunden
Skulle lære at følge blodsporet. Vi startede på græsbeklædte skovveje, og sporet var ikke mere end 100 m og et par timer gammelt. Sporet blev lagt af føreren da han skulle vide nøjagtigt hvor det forløb, således at han dels kunne lære at se når hunden gik af sporet, dels kunne korrigere når hunden syntes der var andet der var sjovere.

Føreren
Da der er en stor andel af førerfejl i de tilfælde hvor en hund dumper, gjorde vi meget ud af at lære hundeføreren
At få hunden startet rigtigt på sporet. Har den fat eller ej. Hvis den ikke har fat - så start igen.
At bruge schweisslinen rigtigt. Føreren i den ene ende og Fido i den anden.
At læse sin hund. Hvordan reagerer Fido når den taber sporet, og ikke mindst, hvad gør man så når den har tabt sporet.
Under træningen har alle lagt deres egne spor, idet vi mener det er uhyre vigtigt, at føreren lærer at læse hunden.
Denne ”undervisning” forgik dels når sporet blev gået, dels når vi hyggede os, og delte de rundstykker, vi skiftevis havde med. Ud over dette trænede vi lidt apportering i en nærliggende hundeskov.

Vi må også konstatere at træningsfliden har været særdeles stor. Flere har kørt temmelig langt og en mødte i skoven kl 5 for at lægge spor som han så kunne gå, når vi havde delt rundstykkerne. Han skulle på camping med familien. Dette for at understrege at uden en indsats og vilje kommer man ikke igennem.

Da dagen for prøven oprandt, var der brugt nogen tid på at få fastlagt sporerne. Få logistikken på plads i forhold til transport fra spor til spor. Få lavet programmer. Fremskaffet kastestang til bedste hund. Alt dette var vi så heldige med at et par bestyrelsesmedlemmer fra Tange Bjerringbro Jagtforening påtog sig. Husk i øvrigt at få clearet af med skovdistriktet, at der ikke er andre der har lov til at træne hund på terrænet. Vi var lige ved at tabe hele prøven på gulvet, men heldigvis var de da til at tale med og flyttede.

Som man kan se af præmieringerne på prøven er der blevet trænet flittigt og arbejdet særdeles seriøst med schweissarbejdet. 6 1. præmier ud af 8 deltagere. Vi kan næsten ikke få armene ned velvidende, at et 3 timers spor gør ingen schweisshund, men heldigvis er der flere af prøvedeltagerne, der har fået mod på at deltage på 20 timers spor. Det bliver spændende at se om det lille frø vi fik sået kommer til at bære frugt hos de unge hundefører, der var med. Vi trænger til i klubben, at der er nogen unge entusiastiske mennesker, der spænder sig for den vogn der hedder schweiss og ved deres resultater på prøver og eventuelt også ved optagelse i registeret beviser, at det kan den korthårede hønsehund også.

Vi kan kun opfordre andre til at gå i gang. Det giver et særdeles godt kammeratskab og man får sin korthår og sig selv sat på prøve.

Der skal i øvrigt lyde en stor tak til dommer Kim Staal. Til Tange Bjerringbro Jagtforening for at stille med hjælpere og grill til prøven. Ligeledes skal der lyde en stor tak til forhenværende skytte på Ormstrup Robert Trane for den fine kastestang, han skænkede til bedste hund på prøven.

Med venlig hilsen
Christian Christiansen / Uffe Søndergaard