Fokus var primært rettet mod det nuværende prøvesystem med henblik på at få ønsker og forslag frem til ønskelige justeringer og forbedringer.

 

Man var af den opfattelse, at omkring 90% af hvalpe gik til jægerne og de resterende 10% til hundesportsfolk. 10% måske højt sat.

 

Med det udgangspunkt erkendelse af, at korthaar primært skal matche jægernes ønsker.

 

Og når man ser på dagens jagt i Danmark med omfanget af vilde fugle på Dianas stier, er det ikke marker og jagt for stående hund, som i fremtiden bliver det primære.

 

Jægerne ønsker lydige letførlige hunde, som kan anvendes i mose, skov og krat, som kan styres på afgrænsede arealer, som kan apportere på land og i vand, som kan spore anskudt vildt og om nødvendigt affange dette.

 

Det må derfor være yderst relevant, at der primært afholdes prøver, som understøtter disse egenskaber og behov.

 

Disse prøver kunne tidsmæssigt placeres i årets første halvår, hvor markprøver bør fjernes og tidsmæssigt flyttes til andet halvår.

 

Dermed undgår man også kritisabel udsætning af fugle i det ofte våde og kolde forår.

 

Jeg oplevede opbakning til en opdeling af markprøver i to klasser eller niveauer. Her er hundens alder ikke afgørende. Men en klasse for de mindre prøvede og en klasse for de mere prøvede.

 

Jeg oplevede også stor opbakning til et point system, hvor man fik bevis for opnået resultat på prøven, så man ikke tog hjem med et nul, fordi man ikke havde godkendt stand og rejsning. Og væk med ”Ikke for fugl”

 

Jagtbart vildt skulle kunne godkendes ved stand.

 

Med baggrund i ovennævnte rettede snakken sig naturligvis om tyske prøver.

 

Modstand mod disse, som findes mange steder i vores klub, reduceres eller falder væk, når en generation falder bort. Sidstnævnte tror jeg ikke, man kan flytte meget på.

 

Men verden har forandret sig. Grænser udvaskes og det internationale og verden udvikler sig i en tid og på en måde, som ingen kan eller bør kæmpe imod.

 

Det gælder også i forhold til os hundefolk og klubben.

 

Jeg husker tiden, hvor man næsten blev truet, hvis man nævnte brug af en tysk hanhund. Det er slut. Se i årbogen hvor stor andel tyske hanner og tæver der præger vores avl.

 

Samme udvikling har jeg oplevet indenfor hesteavl. Men man erkendte, at kun ved at anvende det bedste, kunne man komme videre. Udlandet blev inviteret indenfor og nu vandt vi VM guld.

 

Vi drøftede også avl.

 

Efter min opfattelse mangler man mod til at indføre et system, hvor en han eller tæve skal godkendes til avl.

Se på hjemmesiden hvor mange hvalpe der avles på forældre, som stort set ikke har opnået noget som helst. Stop dog dette.

Der mangler et kvalificeret avlsråd.

 

Men der er ikke grund til at frygte for fremtiden. Mødet i går viste mange dygtige, engagerede og motiverede medlemmer, rigtig mange yngre men også folk fra den ældre garde.

 

Lad dem dog komme til.

I erhvervslivet opererer man med begrebet ”Advisory Board” , som understøtter virksomhedens daglige ledelse med feed back og indspil.

Den model kunne jeg også se i vores klub. Man sad der f.eks. i periode på tre år, hvorefter nye friske kræfter tog over.

 

Men endnu en gag – mange tak for sidst!

 

Jørn Abildgaard